Erfarne arkitekter og konstruktører søges til voksende Dorte Mandrup team

Share on:

Tegnestuen i København oplever en vedvarende tilgang af spændende projekter og vi søger derfor projekterende arkitekter og konstruktører med mindst 5 års projekteringserfaring. Hos Dorte Mandrup arbejder vi på tværs af funktion, skala og geografi. Derfor er det vigtigt, at du brænder for at arbejde med større komplekse byggerier såvel som mindre landmarks. Det er et krav at du taler dansk, og har et indgående kendskab til det danske bygningsreglement.

Vi tilbyder et kreativt, ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø, og vi går aldrig på kompromis med det arkitektoniske. Vi arbejder dynamisk og visionært med alle aspekter af et projekt, og du vil være omgivet af passionerede kolleger, som fag-nørder igennem - både i de store linjer og i de mindste detaljer. Team-work er en central del af vores arbejdsmetode, og med Dorte Mandrup hands-on i hvert projekt, er evne og lyst til at samarbejde et must. Desuden er det vigtigt, at du evner at arbejde på flere projekter samtidig.

For spørgsmål ang. stillingerne, kontakt administrerende direktør Frants Nielsen på frants@dortemandrup.dk

Samtaler vil blive holdt løbende, da stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til job@dortemandrup.dk