"Sæt krav til social bæredygtighed og diversitet"

Debatindlæg af Frants Nielsen & Dorte Mandrup

Arkitektbranchen har svigtet sine kvindelige kollegaer og studerende. Det en utvivlsom kendt hemmelighed, at der på skolerne og flere tegnestuer befinder sig en krænkelseskultur, der nok ikke lader forholdene på TV2 meget tilbage. Fuckability og lækkerhed har også været en del af værdisætningen i arkitektbranchen. Det kan mange kvindelige arkitekter skrive under på. 

Men svigtet handler ikke kun om den seksuelle grænseløshed. Det handler også om alt det usagte. Det handler om alle de muligheder, der ikke er blevet givet. Det handler om kvalifikationer, der ikke er blevet anerkendt. Og det handler om at blive ignoreret og fundet for let alene på grund af sit køn. 

Alle ved, at der alt for længe har resideret en usund kultur i arkitektbranchen. Er man i tvivl, kan man jo læse nogle af de mere end 180 vidnesbyrd, som initiativet Sexism in Architecture offentliggjorde sidste år i #Metoo’s anden bølge. Blandt andet om den studerende, der skulle til kritik på arkitektskolen, hvor afdelingsprofessoren højlydt håber, ”at hendes projekt er lige så stramt som hendes kjole”. Eller den mandlige censor, der siger ”ti dog stille, lille pige” til en ung kvindelig underviser under en bedømmelse af en afgangseksamen. Den maskuline selvforståelse, der eksisterer i arkitektverdenen, kan gøre det meget vanskeligt at slå igennem og blive taget alvorlig for kvinder.  Det er magt og magtforskelle, der skaber muligheden for, at en seksuelt grænseløs kultur kan opstå. Det er magt og magtforhold, der bestemmer, hvor langt frem i bussen, at kvinderne kan komme. Og vi kommer aldrig seksismens symptomer til livs, før vi har skilt os af med det ulige magtforhold. 

Desværre tyder det på, at der meget lidt vilje til forandring. Kaster man et blik på partnergrupperne på de danske tegnestuer, tegner der sig hurtigt et billede af, at de domineres af mænd. Selv når vi ser på nyudnævnte partnere det sidste år, er der bemærkelsesværdigt få kvinder iblandt.  Partnerne er med til at tegne den kreative retning, og selvom der ikke nødvendigvis medfølger magt i form af ejerskab eller juridiske beføjelser, så sender det et klart signal til de kvindelige medarbejdere. 

Vi har gennemgået CVR-registret for de 40 største arkitektvirksomheder i Danmark. Ti af virksomhederne er ejet af ingeniørvirksomheder eller større amerikanske arkitektvirksomheder.  Af de 30 tilbageværende er der kun én, hvor kvinder ejer majoriteten. Kun én. Forhåbentligt kan der ikke herske tvivl om, at ejerskab og magt hænger unægtelig sammen i en ejerdrevet branche. 

Men hvordan udvisker vi de åbenlyse magtforskelle og fremmer kønsdiversiteten? Lad os først og fremmest stoppe med at påstå, at der mangler kvalificerede kvinder i vores branche. I arkitektbranchen står vi – i modsætning til mange af byggeriets andre faggrupper – i den privilegerede situation, at der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder. I de sidste tyve år er der endda dimitteret lidt flere kvinder end mænd fra arkitektskolerne i København og Aarhus. 

Det er altså hverken kompliceret eller svært. Det er et spørgsmål om vilje. Når vi hos Dorte Mandrup ansætter nye medarbejdere, udpeger partnere eller vælger bestyrelsesmedlemmer, så ser vi helt naturligt på fordelingen af mænd og kvinder. En fordeling der ligger 60/40 til hvilken som helst side er helt utænkeligt. Da tegnestuen blev grundlagt i 1999, var det blandt andet for at skabe en virkelighed fri af mandeklubbens normer. I de 21 år tegnestuen har eksisteret, har det været et klart mål, at mænd og kvinder skulle have samme muligheder og være ligeligt repræsenteret på alle niveauer. 

Det har slet ikke været svært at nå dertil. Hvis en arkitektvirksomhed synes, at den mangler kvalificerede kvindelige ansøgere, så bør de tage et alvorligt blik indad.  

Der er meget få mennesker, der vil give magten fra sig, før de bliver tvunget til det. I en privatpraktiserende branche som vores, ligger magten i højeste grad hos dem, der sidder med opgaverne. Den magt kunne bruges til at sikre en større ligestilling og diversitet. Store udbydere som staten, kommunerne og fondene kan ændre branchen ved at gå forrest. Hvis fordelingen af mænd og kvinder på bestyrelsesposter, i partner- og ejergruppen, blandt lederne og resten af medarbejderne pludselig har betydning for, om man bliver prækvalificeret til en arkitektkonkurrence, så skabes der et økonomisk incitament for handling, som uden tvivl vil sætte skub under en stor, lokal forandring for den danske arkitektbranche. 

Andre steder i verden er skridtet allerede taget. Når vi byder ind på opgaver på den anden side af Atlanten, skal vi kunne dokumentere vores arbejde diversitet og ligestilling. Her virker det fuldstændig oldnordisk at stille med et hold af jakkesæt.  

I flere og flere udbud herhjemme, begynder vi at se krav om en miljømæssighed bæredygtighedsstrategi, fordi de gode bygherrer er klar over, at bæredygtighed er et kriterie vi ikke kan gå udenom i byggeriet. Og det er godt! Vi foreslår at sætte samme krav til den sociale bæredygtighed, til diversitet, så arkitektvirksomhederne tvinges til at være ambitiøse i diversitetens navn. 

Vi har pligt til at sørge for, at vores unge kvindelige kollegaer kommer ordentligt i gang. #Metoo har sat alvorligt spørgsmålstegn ved, om kvinder har lige muligheder for at udfolde sig i den danske arkitektbranche. Men for os, der har arbejdet i branchen i mange år, har den seneste #Metoo blot været endnu et tegn på, at det går alt for trægt med at sikre vores kvindelige arkitekter samme vilkår og behandling som mændene.  Vi er ikke i tvivl om, at vi også har et stort arbejde foran os, hvis vi ser på etnicitet, alder, religion, non-binære, seksualitet osv. Men vi kan ikke gå forbi det skæve forhold mellem mænd og kvinder.  

Til de af vores kollegaer, der mener at tiden heler alle sår, og de nye generationer naturligt kommer til at udligne ubalancen: Hvis man fremskriver statistikker, så kommer vi til at vente 100 år. Det kan verden ikke vente på!


Debatindlægget er bragt i Berlingske Tidende den 8. januar 2022